Hvis jeg var Klimaminister…

Vinderstilen fra Børnerådets stilkonkurrence: "Hvis jeg var..." Skrevet af Gustav

”Kliing” Det var vækkeurets konstante, irriterende og ulidelige kimen. Jeg tænkte frustreret, at selv som klimaminister var der ikke noget, der hed forlænget weekend. Jeg stod op, og gned træt søvnen ud af øjnene. Det her var bare en ganske almindelig kedelig og grå dansk mandag morgen, jeg slubrede min morgenkaffe, imens min kone bar en enorm stak konvolutter, og plantede dem solidt lige foran næsen på mig, og sagde med en smule ironi i stemmen: ”Her er de fantastiske stile fra børnerådet”. Jeg tænkte sørgmodigt, at min elskede kone vidste, hvor meget jeg hadede det forbandende ordskvalder, der altid kom med de forbistrede stile. Jeg nappede hurtigt 2 konvolutter fra stakken og flåede dem brutalt op og læste dem hurtigt.

Det var det samme forbistrede ævl om, hvor stor en fejl jeg begik, ved ikke straks at lukke samtlige kulkraftværker i hele landet. De unger skulle bare vide, hvor træt jeg var af disse kraftværker, men hvad andet var der at gøre? Det tredje, fjerde og femte brev indeholdt ligeså få realistiske og fremsynede ideer og var dermed ligeså ukvalificerede til at vinde de 3.000 kroner, som de to første. Men da jeg tog det sjette brev, var det som om at min sjette sans blev vakt, jeg kunne mærke det, det her brev var anderledes. Jeg lirkede forsigtigt brevåbneren ind og sprættede meget forsigtigt konvolutten op, som om jeg var bange for at ødelægge fremtiden. Mine øjne dansede let ned over de smukt formulerende ord, som i en hurtig quickstep, det her brev var ikke som de andre, det her brev gav mening, det gav på en helt anden måde håb.

Kære Klimaminister,
Før du giver dig i kast med mit brev, med mine meninger om klima og politik vil jeg gratulere dig for dit flotte arbejde op mod klimatopmødet i 2009. Der er ikke mange ridser i lakken, Der er dog to.
Den ene er som vanligt, tør man næsten sige, de evigt forurenede kul fyrede kraftværker. De viser ikke et godt eksempel for et land, der udadtil signalerer med blafrende vimpler, at vi er en del af en miljørigtig kultur. Du skal bare lige vide, at jeg fuldt ud forstår dit dilemma om, at man ikke bare kan lukke dem fra den ene dag til den anden, men at det kræver omtanke. De må dog gerne snart blive lukket. Jeg forstår godt, at du ønsker at bevare velstanden for nutiden og for din og min generation. Jeg vil bare også gerne have lov til at kunne leve videre med min og mine børns generation når du og din generation er borte. Tænk lidt længere end til næste valg og lidt længere end til hvordan vi traditionelt opfatter vores velstand.

Den anden ridse er den manglende opsættelse af vindmøller. Jeg syntes, det er en udfordring for fremtiden ikke at satse mere på vedvarende energi. Jeg ved I planlægger store vindmølleparker, men dog syntes jeg stadig, at vi danskere er alt for langt bagud, ikke i forhold til andre lande, men i forhold til vores egen samvittighed. Bare fordi verdens mest magtfulde mand nævner Danmark i en storslået tale, er det ikke ensbetydende med, at vi er tilfredse og at vores job er gjort, så vi kan læne os selvfede tilbage og sole os i rosen. Jo det er en stor ”cadeux, men det er vigtigt at det ikke bliver en sovepude. Nej prøv så vidt som muligt at intensivere det gode arbejde, så vil jeg glæde mig hver gang, der er modvind på min cykeltur på vej til skole.

Grønne hilsner,
Gustav Lauritsen

Jeg holdt knugende brevet i hånden. Der var ingen nye ideer og udsagn. Imidlertid var det ikke indholdet, men ånden i det, der kunne vise os vejen og håbet for fremtiden. Det er ikke undskyldninger, bortforklaringer og traditionel tankegang vi får brug for, men optimisme og ubegrænset tænkning der vil give os løsninger.