Det kan kommunen hjælpe med

Kommunen kan hjælpe dig, hvis du er nervøs for, om du skal sendes på opdragelsesrejse - eller hvis du er på opdragelsesrejse imod din vilje.

Kommunen har pligt til at hjælpe børn og unge, der har brug for særlig støtte, og det har man, hvis man er i risiko for at blive sendt på genopdragelsesrejse. Hvis du har brug for hjælp til at forhindre, at du bliver sendt ud af Danmark mod din vilje, kan du kontakte socialarbejdere i den kommune, du bor i.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man hjælper, og hvad man kalder rådgivningen til børn og unge, men kommunen har pligt til at hjælpe dig, når du er bange for at blive sendt på genopdragelsesrejse.

På børn- og ungerådgivningen i din kommune kan du snakke med en voksen, som kan rådgive dig, og fortælle dig mere om, hvilke muligheder du har. Og her behøver du som sagt ikke at fortælle dit navn. Hvis man ikke ønsker, at ens forældre skal vide, at man har kontaktet kommunen, er det vigtigt at fortælle sagsbehandlerne det.

Skal du sige dit navn?

Der er selvfølgelig ingen i kommunen, som kan tvinge dig til at sige dit navn, men hvis kommunen skal foretage sig noget for at hjælpe dig, så bliver du nødt til at fortælle, hvem du er, og så bliver der oprettet en sag. Når det sker, så har kommunen pligt til at fortælle dine forældre, hvad der er blevet sagt, og hvad der nu skal ske.

Beder du kommunen om at gøre noget for at hjælpe dig, så kan kommunen starte en undersøgelse, for at finde frem til, hvordan du kan hjælpes. Kommunen vil næsten altid forsøge at finde en løsning i samarbejde med forældrene. De fleste kommuner kan hjælpe med at snakke med dine forældre og forklare dem, at en genopdragelsestur er en dårlig idé, og at du ikke har lyst. De kan også hjælpe dig, hvis du slet ikke vil af sted.


Du kan faktisk gå ned på kommunen dagen før, du skal af sted, og sige, at du tror, at du skal på genopdragelsesrejse, og at du ikke vil. Men det er en god idé at komme før.

Så længe, man er under 18 år, så bestemmer ens forældre, hvor man skal bo. Derfor kan kommunen ikke forbyde dine forældre at sende dig af sted. Det, de kan gøre, er at fjerne dig hjemmefra, hvis det bliver vurderet, at en rejse vil være skadelig for dig.

Altså kan de finde et nyt sted, hvor du kan bo. Enten på en institution eller hos en plejefamilie.
Og det kan de godt gøre på en enkelt dag, hvis det er nødvendigt.

Tavshedspligt

Ansatte i kommunerne har desuden ’tavshedspligt’. Det betyder at de ikke må fortælle andre, som ikke arbejder som professionel med din sag, om de ting du fortæller dem. Du skal derfor ikke være bekymret for, at de ting du fortæller, ender som sladder og bliver kendt af andre, som intet har at gøre med dine problemer.

Du skal være opmærksom på at kommunen i visse tilfælde kan være nødt til at gribe ind uden dit samtykke, hvis kommunen vurderer, at din udvikling er truet.

Kommunen er din hjælp i Danmark

Det er vigtigt at kontakte kommunen, hvis du er nervøs for, at du - eller en du kender - skal sendes til udlandet. Du kan altid få en voksen til at hjælpe med kontakten. Det kan fx være en lærer, en pædagog eller din læge.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal kontakte kommunen - eller er usikker på, om kommunen vil gøre det rigtige, kan du ringe anonymt og få rådgivning forskellige steder. Se hvor du kan få rådgivning

Du kan også aftale med en voksen, som du har tillid til, at han eller hun skal kontakte kommunen, hvis du ikke er kommet hjem den dato, som din familie har lovet dig. Det kan fx være en lærer, pædagog eller en vens forældre. Så kan de fortælle kommunen, at du befinder dig i udlandet, og kommunen skal sammen med Udenrigsministeriet, forsøge at få dig hjem til Danmark.

Hvis man opholder sig i udlandet imod sin vilje

Hvis man bor fast i Danmark og opholder sig i udlandet imod sin vilje, har kommunen pligt til, at forsøge at få en hjem. Kommunen skal kontakte Udenrigsministeriet, som vil tage kontakt til den danske ambassade i det pågældende land.

Ambassaden kan hjælpe med 

• at skaffe oplysninger om dit opholdssted. 
• at hjælpe dig eller de danske myndigheder med at få adgang til advokater eller anden rådgivning i udlandet. 
• at kontakte myndighederne i det land, hvor du er, for at undersøge mulighederne for at barnet eller den unge kan komme hjem. 
• forsøge at overtale forældre eller slægtninge til at løse problemet - så det gavner dig.
• hjælpe med praktiske ting, fx dokumenter til hjemrejsen, køb af billet, udstedelse af midlertidigt pas mm.
• at kontakte myndighederne i Danmark

Danske ambassader rundt om i verden hjælper også voksne og børn, som selv kontakter ambassaden for at få hjælp.  Find danske ambassader i udlandet 

Dansk lov gælder kun i Danmark

Hvis man opholder sig i udlandet, er det lovgivningen i det pågældende land, som gælder. Derfor kan det være svært for de danske myndigheder at få danske børn og unge hjem, som opholder sig i udlandet. Men selvom det er svært, skal myndighederne alligevel prøve.

Den danske lovgivning gælder på danske ambassader - det betyder, at man kan søge beskyttelse på ambassaderne rundt om i verden. Hvis man opholder sig i udlandet imod sin vilje, kan man forsøge at komme til den danske ambassade i det pågældende land.