Rejser til det land, som ens forældre eller bedsteforældre er vokset op i - deres oprindelsesland, kan være dejlige og spændende, og de kan være med til, at man får en bedre forståelse for den kultur og det land, man har rødder i. Der kan være mange grunde til, at man tager sådan nogle rejser.
I dette tema kan du læse om tre forskellige typer af rejser.
Familiebesøg eller ferierejse til forældrenes oprindelsesland er ofte noget man glæder sig til. Nogle er ofte i forældrenes oprindelsesland og har gode venner, som de glæder sig til at besøge. Du kan læse mere om ferierejser og familiebesøg her.
På en identitetsrejse rejser man ud for at blive klogere på sig selv ved at lære sin anden kultur at kende. Disse rejser er næsten altid uproblematiske, og kan give en bedre fornemmelse for, hvem man er og hvor man kommer fra. Du kan læse mere om identitetsrejser her.
Nogle gange kan rejser til forældrenes oprindelsesland også bruges som en slags ”straf.” Hvis et barn eller en ung ikke opfører sig sådan, som forældrene gerne vil have det, så mener nogle forældre, at det er en god idé, at børnene kommer til forældrenes oprindelsesland og får en ”ny opdragelse”. Derfor kalder man disse rejser for ”genopdragelsesrejser” eller bare ”opdragelsesrejser”. Du kan læse mere om opdragelsesrejser her.
Hvis du er lidt nervøs for en rejse, du selv skal på eller er nervøs for en du kender, så læs videre her på hjemmesiden. Her er mange gode råd, også selv om du bare skal på en helt almindelig lang ferie! Du kan altid kontakte en rådgivning, hvis du har lyst til at snakke med nogen. Se forskellige steder der tilbyder rådgivning her.