PRINTFÅ SIDEN LÆST OP

Lærervejledning til undervisningshæftet: Fattigdom og social udstødelse - hvad er det?

Læs hvordan undervisningshæftet: "Fattigdom og social udstødelse" lever op til trinmålene for samfundsfag og dansk.


Undervisningshæftet ”Fattigdom og social udstødelse – Hvad er det?” kan med fordel integreres i samfundsfagsundervisningen. Hæftet indeholder en grundig beskrivelse af fattigdom i Danmark og giver fx definitioner på fattigdom og social udstødelse. Desuden beskrives en række konkrete og virkelige hændelser, der gør problematikken umiddelbart tilgængeligt og levende for eleverne på 8. og 9. klassetrin.

De politiske perspektiver kan endvidere anvendes som udgangspunkt for et rollespil, hvor eleverne påtager sig politiske holdninger og ud fra dem diskuterer emnet.

Endvidere lægger undervisningshæftet op til at foretage yderligere undersøgelser fx omkring hvordan stat, regioner og kommuner varetager opgaver i forhold til den danske velfærdsstat og fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningens levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger. Sideløbende kan der med fordel perspektiveres til fattigdomsproblematikker i Europa og Verden. Hermed er der mulighed for at indarbejde yderligere trinmål i undervisningen.

Gennem arbejdet med ”Fattigdom og social udstødelse – Hvad er det?” tilgodeses en række af trinmålene for faget samfundsfag efter 9. klassetrin fx:

Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

  • give eksempler på sociale klasser eller grupper og på sociale og kulturelle fællesskaber 
  • give eksempler på sociale konflikter i det moderne samfund 
  • give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet 
  • give eksempler på, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges inddragelse eller marginalisering i forhold til samfundet 
  • reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet 
  • reflektere over betydningen af at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske og sociale liv 
  • anvende deres viden om sociale og kulturelle forhold som baggrund for at diskutere sociale problemer og konflikter.

 

Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

  • give eksempler på og forklare, hvordan politiske synspunkter kan være knyttet til social og økonomisk placering, til alder og køn og etnicitet og religion

 

Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at 

  • forklare sammenhængen mellem aktørers økonomisk position og aktørens interesser og ideologier i det danske og globale samfund

 

Der mangler Flash

Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash


Get Adobe Flash player