Tal fra Børnepanelets panelrapport
Du kan læse hele Børnerådets Panelrapport her
Tal fra Servicestyrelsen
Fakta
Definitioner på fysisk og psykisk vold
Man kan tale om fysisk vold eller psykisk vold. Mange vil synes, at fysisk vold er mest frastødende, men det er ligeså slemt for et barn at blive udsat for grove psykiske overgreb. Begge dele er udtryk for et omsorgssvigt, hvor den voksne bruger volden til enten at straffe, opdrage eller manipulere barnet.
Fysisk vold kan antage mange forskellige former. Det kan være slag (fx en lussing eller endefuld), spark, rusken, kvælningsforsøg, brænding med cigaretter, forsøg på forgiftning eller seksuelle overgreb. Volden kan give barnet fysiske skader, fx knoglebrud eller blå mærker. Små børn kan få hjerneskader og blive blinde, hvis de ruskes, og i værste fald kan barnet ligefrem dø af skaderne.
Psykisk vold kan bestå af meget forskelligt. Det kan fx omfatte fysisk vold mellem forældre, som barnet er vidne til, eller det kan være trusler om fysisk afstraffelse af barnet. Her fokuserer vi på psykisk vold, hvor barnet sprogligt bliver ydmyget og nedværdiget, så det mister sit selvværd. Barnet kan fx gentagne gange blive truet med fysisk vold, truet med at blive spærret inde i et skab, blive ydmyget og få at vide, det ikke duer til noget.
Læs mere på www.voresansvar.dk