Tallene bygger på statistik fra 2009. Dengang var den kriminelle lavalder 15 år.
I 2000 blev i alt 9241 unge mellem 15 og 17 dømt det man kalder ’fældende strafferetlige afgørelser’. Dommene blev afgjort efter straffeloven eller særlove. Fældende afgørelser er bøder, frihedsstraffe med mere. De 9241 er det antal sager, som der endte med en dom.
Sagerne drejer sig typisk om overtrædelser af færdselsloven og straffelovsovertrædelser som vold, butikstyveri og hærværk.
Flest sager angår færdselsloven
Ud af de 9241 sager fra 2009 handler 3753 om færdselsloven. 2389 er dømt for ’mangler ved køretøj’ - det kan for eksempel betyder, at en knallert mangler baglys eller lignende. Ved resten af sagerne - i alt 5488 - som ikke angår Færdselsloven, drejer 1178 sager sig om butikstyveri, 936 sager angår vold og 438 drejer sig om hærværk. (Kilde: Danmarks statistik)
Tal om kriminalitet begået af børn under 15 år
Politiet fører statistikker over den kriminalitet, der begås af børn under 15 år. I 2009 var der i alt 4975 sager, og heraf drejede 2075 sager sig om tyveri (af de 2075 sager om tyveri handlede langt de fleste sig 1692om butikstyveri). 796 sager drejede sig om hærværk og 792 om vold. (Kilde: Justitsministeriets Forskningsenhed)