PRINTFÅ SIDEN LÆST OP

Hvem sørger for, at Børnekonventionen bliver overholdt?

FN har nedsat en Børnekomite. Det er Børnekomiteen, der holder øje med, at Børnekonventionen bliver overholdt - også i Danmark.


Hvert 5. år skal den danske regering skrive en rapport til FN’s Børnekomite. I rapporten skal regeringen redegøre for, hvordan det står til med børns rettigheder - som de er beskrevet i Børnekonventionen.

Børnerådet holder til dagligt øje med, at Børnekonventionen bliver overholdt i Danmark. Fx overvåger Børnerådet, at den nye lovgivning overholder Børnekonventionens bestemmelser.

Børnerådet rapporterer til Børnekomiteen
Børnerådet afleverer også en rapport til FN’s Børnekomite, hvor Børnerådet redegør for deres vurdering af børns rettigheder i Danmark. Ofte vil regeringens rapport se mere positivt på børns rettigheder i Danmark, mens Børnerådets rapport vil være lidt mere kritisk. Andre organisationer som Unicef og Red Barnet skriver også til Børnekomiteen.

Børnekomiteen vurderer børns vilkår
Når Børnekomiteen har modtaget alle rapporterne, vurderer de, hvordan de synes det står til, med børns rettigheder i Danmark. Komiteen kommer så med en række forslag til, hvordan man kan give endnu bedre vilkår for børns rettigheder i Danmark .

Lande, der har ratificeret Børnekonventionen, afleverer rapporter til FN's Børnekomite. Og sådan holder komiteen øje med om lande, der har ratificeret Børnekonventionenen, også overholder Børnekonventionen.

Der mangler Flash

Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash


Get Adobe Flash player