For ung til at være kriminel
"For ung til at være kriminel" er en film og et interaktivt "simulationsspil". Udgangspunktet for materialet er, at det skal bruges som et led i den generelle kriminalpræventive indsats, som fundament for debat og refleksion enten i undervisningen eller i forbindelse med forældreaftener.
For ung til at være kriminel: Dokumentarfilm, 45 min
I filmen fortæller fire unge om deres kriminelle "karriere", og hvilke konsekvenser deres uhensigtsmæssige valg har haft på deres liv og fremtidsmuligheder.
Filmen kan bruges som oplæg til debat i hele klassen eller i grupper, hvor eleverne fx kan drøfte
- Hvem og hvad har gjort størst indtryk og hvorfor?
- Hvad mener I, der skulle have været gjort for at undgå, at det er gået så galt?
- Hvordan kan man sikre, at I selv eller keres kammerater ikke havner i samme situation som de fire hovedpersoner?
- Har I nogen sinde prøvet at blive presset til noget, som I ikke havde lyst til?
- Hvad ville du/I gøre, hvis en af jeres kammerater var på vej ud i noget skidt?
Filmen kan endvidere bruges i forbindelse med forældreaftener som oplæg til debat og indgåelse af forældreaftaler mht. fester, alkohol mm.
Din ungdom på spil: Interaktivt spil
Spillet eller simulationen består af en række filmfrekvenser, hvor det er dig, der bestemmer handlingen i kraft af de valg, du træffer undervejs.
Det læringsmæssige perspektiv bygger grundlæggende på, at du som spiller er hovedperson (point of view) i en simulation, hvor de enkelte valg er med til at konstruere spillets virtuelle virkelighed og afgørende for spillets videre handling.
Ideen er, at spilleren gennem denne simulation vil tænke over lignende situationer i virkeligheden, og derved opnå en vis handlekompetence ved at arbejde i simulatoren.
Kort sagt: Du hænger ud sammen med vennerne og du vil undervejs komme ud i forskellige dilemmaer, hvor dit valg er afgørende for den videre historie.
I undervisningenHvis det foregår i klassen (brug projektor), er der mulighed for gode diskussioner og drøftelser ved at stoppe spillet undervejs. Temaer som kammeratskab, alkohol, hærværk, hash og vold kommer således naturligt til debat, og derved er spillet godt til at få diskuteret forskellige temaer.
Hvis man deler klassen op i grupper, kan man på forhånd tildele hver en i hver gruppe som rod og dydsmønster, og de to skal så argumenterer for sit valg, ud fra sin rolle. Gruppen skal fælles beslutte hvordan spillet skal fortsætte.
Eleverne spille spillet hver for sig, enten kan de gøre det hjemme eller i skolen. Bagefter kan eleverne i fællesskab diskutere hvordan spillet forløb.
Du kan bruge materialet
online herEller bestille
materialet her