Ligesom voksne ikke må slå børn eller hinanden, må børn heller ikke slå hinanden. Nogle gange slås børn som en del af en leg, men andre gange kan der være tale om vold.
Det er helt almindeligt at børn og søskende slås og driller hinanden lidt. Det er en del af børnelivet. Men nogle gange kan drillerier udvikle sig til mobning (psykisk vold) og slåskampene kan gå fra leg til alvor.
Det er rigtig svært at skelne imellem, hvornår der er tale om leg og drillerier og hvornår der er tale om vold. Men hvis nogle bliver kede af det, kommer til skade eller bliver bange - er legen gået for vidt.
Det er de voksnes ansvar at holde øje med, at børn ikke bliver voldelige overfor hinanden. Mange søskende slås, og så skal forældrene altså holde øje med, at det ikke sker for ofte eller for voldsomt.
Hvis du oplever at du bliver udsat for vold - det kan både være fysisk, psykisk eller seksuel vold, er det vigtigt, at du snakker med en voksen. For det er de voksne, der skal sørge for, at børn ikke er voldelige overfor hinanden.
Der mangler Flash
Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash