Børn kan krænke eller misbruge andre børn seksuelt. Et barn på fx 12 år kan godt misbruge eller krænke et andet barn - der måske er yngre, ældre eller har samme alder.
Ca. 40% af dem der begår seksuelle krænkelser, er under 18 år. Børn og unge kan udsætte andre børn og unge for samme slags seksuelle krænkelser, som voksne.
En seksuel krænkelse kan fx være, at vise sig nøgen overfor nogle andre. At gå i bad sammen med de andre fra klassen efter gymnastik, er ikke en seksuel krænkelse. Men at vise sig frem nøgen eller røre ved en anden, når den anden ikke har lyst, kan være en seksuel krænkelse.
Du har altid ret til at sige nej til at blive rørt, kysset eller få omsorg, hvis du ikke har lyst. Du bestemmer selv, hvem der skal røre og kysse dig, og andre skal respektere dine meninger og dine grænser.
Der mangler Flash
Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash