Sex
God sex starter med, at to ligeværdige parter helt frivilligt er enige om at dyrke sex. Loven siger, at man skal være 15 år før man må dyrke sex.
Når der er en grænse for, hvor gammel man skal være for at dyrke sex, er det fordi at lovgiverne vurderer, at man først er moden nok til at have sex, når man er fyldt 15 år. De fleste er fysisk set i stand til at dyrke sex tidligere, men det er lige så vigtigt at man kan trække grænser og sige til og fra, når man begynder at dyrke sex med andre.
Der er en gråzone for den seksuelle lavalder. Hvis en på 14 og en på 15 år er kærerster og dyrker sex, og det er helt frivilligt, vil man ikke straffe den der er 15 år. Langt de fleste unge har deres seksuelle debut, når de over den seksuelle lavalder.
Forbudt for voksne at have sex med mindreårige
Uanset hvor glade man er for hinanden, er det forbudt for en voksen at dyrke sex med en der er under 15 år. Loven om den seksuelle lavalder er lavet sådan, at det er den voksne der har ansvaret for, at have brudt loven om den seksuelle lavalder. Det er altså kun den voksne der bliver straffet.
Der er mange forskellige måder at dyrke sex på. Eksempelvis:samleje
oralsex (mundsex)
onani
at kæle for hinandens kønsdele
analsex
Den første gang
Den første gang skal være rar, tryg og også helst lidt sjov. Det skal være sammen med en, som man kan sige til og fra overfor.
Det er vigitgt at beskytte sig selv og den anden. Både for at undgå at blive gravid og for at undgå seksult overførte sygdomme som fx klamydia. Den eneste prævention der effektivt beskytter mod både graviditet og sexsygdomme er kondom.
Når man skal i seng med en for første gang, er det en god idé at gøre sig klart, hvad man har lyst til, og hvad man ikke har lyst til. Især hvis man skal være sammen med en, der er mere erfaren. Selvom man har aftalt, at det skal ske nu, har man altid ret til at stoppe og sige fra, hvis man alligevel ikke har lyst eller føler sig klar.
Ingen må presse andre til sex, og du må altid sige stop!
Hvad er normalt?Det er normalt at være omkring 16 år, når man dyrker sex for første gang. Nogle gør det lidt tidligere og andre senere - det er også helt normalt.
Nogle har deres første seksuelle oplevelse med en af samme køn. Det kan fx være at man onanerer sammen eller kysse. Det er ikke det samme som at man er homoseksuel og det er helt almindeligt, at udforske sin egen seksualitet sammen med andre.
Når man er kærester og begynder at have sex regelmæssigt, er det almindeligt at begynde at eksperimentere med forskellige stillinger og oralsex (mundsex). Nogle eksperimenterer med andre ting som fx sexlegetøj eller analsex - men det er oftest når man bliver lidt ældre. Andre eksperimenterer ikke med den slags, det vigtigste er at mærke efter i sig selv, og lytte til, hvad man har lyst til og hvad man ikke har lyst til?