Bliver man voldelig af at se voldsfilm?

Man hører indimellem voksne sige, at børn bliver ufølsomme over for vold, hvis de ser for meget vold på film. Nogle mener også, at børnene måske selv kan blive voldelige af det. Der er dog ikke nogen beviser for, at man bliver voldelig af at se voldelige film eller spille voldelige computerspil.

De forskere, der har undersøgt, om der er en sammenhæng, peger på, at der som regel er mange andre ting, som gør mennesker voldelige. Det kan være psykiske eller fysiske problemer, svære forhold i familien, dårlige sociale og kulturelle vilkår og negative skoleerfaringer. Oplevelser af voldshandlinger på film og i spil kan være en medvirkende faktor, men næppe den eneste grund til at folk bliver voldelige.

Det er Medierådet, der bestemmer aldersgrænserne for film og computerspil. På deres hjemmeside kan man læse mere om emnet.

Hvem bestemmer, hvad jeg skal hedde til efternavn?

Indtil du fylder 12 år, skal den myndighed, der bestemmer, om du må få et nyt navn, spørge dig, hvad du synes om at få det nye efternavn. Og de skal tage hensyn til din mening, når de træffer deres afgørelse.

Når du er fyldt 12 år, skal du selv give tilladelse, hvis du fx skal have din stedfars efternavn. Du kan altså selv bestemme, om du vil skifte efternavn til din stedfars efternavn.

Hvis dine forældre er skilt, og din mor har forældremyndigheden, men du har din fars efternavn, skal din far give lov til, at du skifter efternavn. Ellers gælder samme regler som ovenfor. Det vil sige, at du selv bestemmer efter du er fyldt 12 år, og du skal høres i sagen, hvis du er under 12 år.

Kan jeg klage over mine forældre?

Du kan ikke klage over dine forældre, men hvis du har problemer derhjemme, er det en rigtig god idé at snakke med en voksen om det.
Det kan være en fra din familie, en fra skolen eller klubben eller en af dine venners mor eller far. Du kan også ringe til Børnetelefonen, hvor du kan snakke med en voksen rådgiver om alt muligt og få gode råd til at komme videre. Du kan ringe, hvis du har problemer, uanset om du synes, de er store eller små. Du kan ringe, hvis du føler dig ensom eller savner nogen at snakke med. Du behøver ikke fortælle, hvem du er, eller hvor du ringer fra. Børnetelefonen har telefonnummer: 3555 5555. Telefonen er åben mandag til torsdag fra kl. 12 til kl. 21. Om fredagen er telefonen åben fra kl. 12 til kl. 19.

Du kan også skrive til Børnebrevkassen om dine problemer. Du kan dog ikke forvente at få et svar med det samme. Børnebrevkassen finder du hos Børns Vilkår på www.bornsvilkaar.dk. Børns Vilkår har også en Børnechat, hvor du kan chatte med en rådgiver. Børnechatten finder du på www.boernsvilkaar.dk

Hvis dine problemer hjemme er så alvorlige, at dine rettigheder bliver krænket, skal du kontakte en voksen eller de sociale myndigheder. Du kan se hvilke rettigheder du har, under Dine rettigheder

Hvis du vil tale med en anden ung om dine problemer eller oplevelser, kan du også vælge at ringe til Ung På Linie: telefon: 70 12 10 00 alle hverdage ml. kl. 18-22 og søndag ml. kl. 15-22.
Du kan også chatte på UngOnLine: www.dr.dk/ungonline. Chatten er åben alle hverdage mellem kl. 19 – 22.
Også her kan du være anonym. Du behøver ikke at sige, hvad du hedder, eller hvor du bor, og du kan tale om både store og små problemer.

Kan jeg selv skifte navn?

Nej, dine forældre eller den, der har forældremyndigheden over dig, skal give tilladelse til, at du kan skifte navn.

Men på den anden side skal du også selv give tilladelse, hvis dine forældre ønsker at give dig et nyt fornavn. Den regel gælder for alle, som er fyldt 12 år.

Hvis du er under 12 år, skal du spørges om, hvad du selv synes. Hvis du får et nyt navn, skal kommunen have besked om det, og de skal spørge dig, hvad du synes om det nye navn, inden de bare accepterer det. Og de skal tage hensyn til din mening, når de træffer deres afgørelse.

Hvornår kan jeg flytte hjemmefra?

Indtil du er fyldt 18 år bestemmer dine forældre over dig. De vælger, hvor du skal bo, og du må kun flytte i en lejlighed eller på et værelse, hvis dine forældre giver dig lov.

Hvis dine forældre har fælles forældremyndighed, bestemmer de det i fællesskab – ellers er det den af forældrene, der har forældremyndigheden alene, der bestemmer.

Nogle gange er problemerne i hjemmet imidlertid så store, med vold, druk og psykisk sygdom, at det kan være svært at blive boende derhjemme. I de situationer kan du bede Socialforvaltningen om hjælp til at flytte hjemmefra. Mange gange vil det være en god idé først at tale det igennem med en voksen, som du har tillid til, og som kan gå med dig til samtalen i Socialforvaltningen.

Kan min stedfar adoptere mig?

Hvis du er fyldt 12 år, kan du selv bestemme, om for eksempel din mors nye mand skal have lov at adoptere dig. Det betyder, at han kun kan adoptere dig, hvis du selv ønsker det.

Den myndighed, der skal tillade en sådan adoption, skal invitere dig til en samtale, hvor du fortæller, om du ønsker, at blive adopteret af din stedfar.

Hvis du er under 12 år og moden nok til at have en holdning til adoption, skal myndigheden kende din holdning. Hvis du er imod at blive adopteret af din stedfar, skal der lyttes til din holdning, og der skal så vidt muligt tages hensyn til din holdning, når beslutningen træffes.

Kan mine mor og far bestemme, om jeg må få blod fra andre?

Ja, dine forældre kan godt bestemme, at du ikke må få blod fra en ande - det der kaldes en blodtransfusion. Man kan få en blodtransfusion, hvis man mister en masse blod, det kan fx ske ved en operation eller en trafikulykke.

Må jeg selv bestemme hvad jeg vil se i fjernsynet og hvor meget jeg vil se?

Nej, for det er dine forældre, der har forældremyndigheden over dig og derfor også har ansvaret for din opdragelse og udvikling, er det faktisk dem, der kan bestemme, om der er udsendelser, de ikke synes, du skal se. Hvis der er ting i fjernsynet, som de ikke synes, du skal se, er det måske for at beskytte dig mod at se noget, som, de ikke mener, vil være godt for dig at se. Det kan for eksempel være en film, som er ”uegnet for mindre børn”. Det kan den være, fordi der er meget vold i filmen.

Dine forældre kan også beslutte, om I skal have regler for hvor meget fjernsyn i skal se i familien. Det kan de fx gøre for at sikre, at I også laver andet sammen – eller hver for sig, så I fx ikke altid sidder og ser fjernsyn i week-enden men også kommer udenfor, dyrker sport eller besøger venner.
Hvis du er utilfreds med de regler, dine forældre evt. har lavet vil det være en god idé at tale med dem om reglerne. Måske har de ikke tænkt over, at du er blevet ældre og mere moden? Det kan også være en god idé at tale med dine venner om, hvordan det er hjemme hos dem.

Må jeg kopiere computerspil og musik fra mine venner?

Det er nemt og hurtigt at kopiere musik og film fra andre. Men det er ikke altid lovligt. Kulturministeriet har lavet en god oversigt over, hvad du må og hvad du ikke må:

Du må ikke
• Kopiere en kopi af en cd/dvd, når du har fået kopien af andre
• Kopiere en original cd/dvd, du har lånt af en ven eller på biblioteket
• Kopiere en original dvd, du har lejet i en videobutik
• Kopiere materiale hentet på nettet, når materialet er lagt ud uden rettighedshaverens tilladelse
• Udlåne, bytte eller sælge en kopi af en cd/dvd – eller forære den væk
• Sende en digital kopi via e-mail
• Afspille en kopi af en cd/dvd offentligt
• Bryde en kopispærring for at kopiere cd’en eller dvd’en

Du må gerne
• Kopiere materiale, som rettighedshaveren har givet tilladelse til at kopiere
• Kopiere en cd og spille den hjemme eller til en privat fest – også hos andre
• Kopiere en cd og lytte til den på dit arbejde, i skolen osv.
• Kopiere en cd til bilen, sommerhuset, båden og til din discman eller mp3-afspiller
• Kopiere en dvd til brug på en anden dvd-afspiller, fx hjemme eller i sommerhuset
• Kopiere en cd/dvd, du har lånt, hvis kopieringen sker på et analogt medie (fx kopiering på video- og kassettebånd)
• Optage musik fra radioen og film fra fjernsynet
• Bryde en regionskode på en dvd

Oversigten er hentet på Kulturministeriets infokiosk:
http://www.kum.dk/sw10272.asp

Hvis du kopierer musik og film, som du ikke har tilladelse til, krænker du ophavsretten og kan straffes med bøde, hvis du er over den kriminelle lavalder.

Må jeg selv bestemme, at jeg vil have hul i ørerne?

Ja, du må godt selv gå hen og få lavet hul i ørerne, men det vil være mest fornuftigt, at du sikrer dig, at dine forældre synes, det er en god ide. Ligesom du skal sørge for, at det bliver gjort et ordentligt sted, hvor personalet har meget erfaring og ved alt om at forhindre overførsel af sygdomme fra andre og mindske faren for betændelse i såret. Går der alligevel betændelse i såret, skal du gå til en læge.

Må jeg selv bestemme over mine penge?

Det kommer an på, om du har fået pengene i gave eller om du selv har tjent dem

Penge du har fået i gave

Du kan selv bestemme over de penge eller gaver, som du får – også selvom du er under 18 år. Hvis du for eksempel har fået nogle penge i fødselsdagsgave eller i konfirmationsgave, kan du normalt selv bestemme, hvad du vil bruge dem til. Og det du køber for pengene – for eksempel en mp3´er – kan du selv vælge at sælge igen, hvis du vil. Du skal derfor ikke have tilladelse fra dine forældre til at bruge de penge, du har fået forærende.

Det gælder dog ikke, hvis du har fået pengene til et bestemt formål. Får du for eksempel 200 kr. af onkel Otto til din fødselsdag med besked om at købe en bog, må du kun bruge pengene til en bog.

I meget sjældne tilfælde kan dine forældre få myndighederne til at godkende, at det altid er dine forældre, der skal bestemme, hvad dine penge må bruges til. Men det kan kun ske, hvis du ellers vil bruge pengene på noget, som ikke er godt for dig.

Penge du selv har tjent (løn)

Hvis du tjener penge ved et fritidsarbejde, inden du bliver 15 år, kan du som udgangspunkt ikke selv bestemme, hvad din løn skal bruges til. Først når du er fyldt 15 år, kan du selv bestemme over din løn. Du behøver ikke længere dine forældres tilladelse til at købe tøj, musik eller andet. Du kan også selv bestemme, om du vil låne de penge, du har tjent, ud, og du kan selv bestemme, om du vil forære dem væk.

Må jeg spille alle computerspil?

Der findes ikke nogen officielle grænser for, hvornår du må spille forskellige spil. Nogle spil er meget voldelige og er generelt ikke særlig egnede for mindre børn. Hvis dine forældre vurderer, at et spil ikke er godt for dig at spille, kan de godt forbyde dig at spille det. Det kan de fordi, at det er deres ansvar at opdrage dig og sikre, at du udvikler dig og er tryg. Måske synes du, at det er uretfærdigt, at de har forbudt et bestemt spil? Og måske synes du ikke, at de selv kender spillet særlig godt?

Det kunne derfor være en idé at prøve at spille spillet sammen med dem og vise dem, hvad det er ved spillet, du synes jeg sjovt og spændende. Du kan også fortælle dem, at de skal læse mere om børn og computerspil på Medierådet for Børn og Unges hjemmeside:
http://spil.medieraadet.dk/Spil/Raad_Fakta/Introduktion.aspx

Selvom der ikke findes nogle officielle aldersgrænser for computerspil, er der oftest nogle mærker på computerspil, som det er klogt at rette sig efter. Det er en frivillig mærkningsordning, der hedder PEGI. Ordningen siger ikke noget om, hvor svært et spil er, men om det er skadeligt at spille for børn på en bestemt alder.
Mærkerne sidder uden på selve spillet – der er derfor endnu ikke mærker på onlinespil.

På Medierådet for Børn og Unges hjemmeside kan du læse mere om, hvad de forskellige mærker betyder: http://spil.medieraadet.dk/Spil/Debatmateriale/Maerker_paa_spil.aspx

Må mine forældre bestemme, hvad jeg ser i tv?

Ja, dine forældre må godt bestemme hvad du ser i tv. Dine forældre, eller den der har forældremyndigheden over dig, kan bestemme stort set alt, hvad der har med dig at gøre, indtil du bliver 18 år.

De bestemmer også:

Hvem jeg må lege med og komme sammen med?
Hvilket tøj jeg skal have på?
Hvornår jeg skal rydde op på mit værelse?
Hvad tid jeg skal være hjemme om aftenen?

Men de skal gøre det på en måde, så de tager hensyn til dine interesser og behov.

Jo ældre du bliver, har du også krav på at blive taget med på råd. Det vil sige, at I skal snakke sammen om tingene, og du skal have mulighed for at fortælle, hvad du selv ønsker og vil, og hvorfor. Det skal dine forældre lytte på og tage med i betragtning, inden de beslutter sig for, hvad du skal og må.

Må jeg selv gå til lægen for at få prævention, når jeg er 14 år?

Ja, du må godt gå til lægen og få vejledning om sex, prævention og graviditet, selvom du er under 18 år. Ved den type emner har lægen udvidet tavshedspligt. Det betyder, at hun/han ikke må sige noget om det til dine forældre. Hvis du går på en præventionsklinik, vil din læge heller ikke få noget at vide. Du skal selv betale for præventionen.

Må mine forældre læse mine sms’er ....

Nej, dine forældre må som hovedregel ikke læse dine sms'er. Du har ret til et privatliv uden dine forældres indblanding, også selvom de bestemmer over dig til du fylder 18 år.

Men dine forældre må godt gennemsøge dit værelse, se dine breve og mails, lytte til dine telefonsamtaler, hvis de mener, det er rigtigst for dig. Det kan for eksempel være, fordi de har en mistanke om, at du er i alvorlige vanskeligheder. Så har de faktisk pligt til at undersøge deres mistanke og hjælpe dig ud af vanskelighederne. De har nemlig pligt til at drage omsorg for dig, indtil du bliver 18.

Er der en lov, der siger, at forældre ikke må ryge, når de er sammen med deres børn?

Nej, der er ikke nogle lov, der forbyder forældre at ryge, når de er sammen med deres børn. Sundhedsplejersker og andre sundhedspersoner vil ofte råde forældre til ikke at ryge i de rum, hvor børnene er, men de kan ikke forhindre, at det alligevel sker.

Må jeg selv bestemme min religion?

Både ja og nej. Dine forældre har ret til at bestemme, hvilken religiøs menighed, du skal være medlem af, indtil du fylder 18 år. De kan derfor også bestemme, om du skal døbes og konfirmeres indenfor kristendommen.

Men når du fylder 15 år, kan de ikke længere bare uden videre melde dig ind i eller ud af en religiøs menighed. Men hvis dine forældre har bestemt, at du for eksempel skal være medlem af Folkekirken, kan du ikke selv melde dig ud, før du er fyldet 18 år.

Må jeg få en tatovering, når jeg bliver 15 år?

Nej, man skal være 18 år for at få en tatovering i Danmark.

Kan min mor og far bestemme, om jeg skal vaccineres?

Ja, det er dine forældre, der bestemmer, hvilke vaccinationer, du skal have eller ikke have. Kun hvis dit liv er i fare, kan lægen gribe ind og give dig en behandling, mod dine forældres vilje.

Der mangler Flash

Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash