PRINTFÅ SIDEN LÆST OP

Sikker chat

Mange børn og unge chatter hver dag på nettet. Men det er ikke altid, man kan stole på dem, man chatter med. Derfor er der udformet nogle gode chatråd til børn og unge.


Der er ingen lov, der opstiller regler for, hvordan man chatter. Til gengæld er der formuleret nogle færdelsregler, som er gode at bruge, for at undgå at komme galt afsted, på nettet. Det er Red Barnet og Det Kriminalpræventive Råd, der har lavet reglerne. De står meget ofte beskrevet i de forskellige chatrum. Regelsættet bliver kaldt ”Sikker chat”, og reglerne lyder sådan her:

1. Sæt grænsen
Husk, at det er dig, der sætter grænsen. Luk og sluk for computer og mobil, hvis du føler dig utryg.

2. Mød aldrig en chatven alene.
Du skal give dine forældre besked, hvis du skal mødes med en chatven. Aftal at mødes om dagen på et sted, hvor der er andre mennesker. Gå aldrig alene til mødet.

3. Giv ikke personlige oplysninger
Giv aldrig en fremmed dit navn, dit telefonnummer, e-mailadresse, adresse eller et billede af dig. Dine oplysninger kan blive misbrugt.

4. Reager og gem beviserne
Reager, hvis en situation er ubehagelig. Husk at gemme beviserne, hvis du har modtaget ubehagelige beskeder eller e-mails. Det gør det lettere for de voksne at hjælpe.

5. Tal med en du stoler på
Husk, det hjælper altid at tale med en, hvis du har været ude for noget ubehageligt.

Læs meget mere om sikker chat på www.sikkerchat.dk

Der mangler Flash

Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash


Get Adobe Flash player