PRINTFÅ SIDEN LÆST OP

Film og aldersgrænser

Når man er under 18 år, kan man ikke bare gå i biografen og se lige den film, man vil.


I Danmark er der nemlig fastsat aldersgrænser for, hvor gammel man skal være for at se de enkelte film. Hvis man er over syv år og følges med en voksen, kan man i princippet få lov til at se alle film.

Filmene bliver delt ind efter, hvilken alder de er egnede til. Det er Medierådet for Børn og Unge, der står for at dele filmene ind i aldersklasser, og aldersgrænsen gælder også for video- og dvdfilm. Herunder kan du se, hvad de forskellige aldersmærker betyder: 

 Film tilladt for alle har dette mærke

 Film tilladt for alle men frarådes for børn under 7 år har dette mærke

 Film tilladt for børn over 11 år har dette mærke

 Film tilladt for børn over 15 år har dette mærke


Medierådets vurdering

Når Medierådet for Børn og Unge vurderer, om en film er egnet til at blive set af børn, kigger de på, om filmen kan virke skadelig på børn. De vurderer blandt andet:

  • om der er meget vold i filmen
  • om der er scener med sex
  • hvor lang tid en spændingsscene tager 

Hvis en film bliver vurderet til at være tilladt for alle, betyder det, at børn og unge ikke vil tage skade af at se filmen. Men det betyder ikke, at små børn altid vil forstå filmen og synes, at den er god. Og en film kan sagtens blive betragtet som ”ikke skadelig”, uden at den er beregnet til at blive set af børn.

Du kan læse meget mere på hjemmesiden for Medierådet for Børn og Unge.

Der mangler Flash

Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash


Get Adobe Flash player