PRINTFÅ SIDEN LÆST OP

Det siger loven

Der er flere love, hvor man kan læse om undervisningsmiljø og klagemuligheder i skolen. Her er et uddrag.


Undervisningsmiljøloven

Kapitel 1: Rettigheder og pligter
§ 1. Elever, studerende og andre deltagere i offentlig
og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at
undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder)
skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor
også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.

Stk. 2. Den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for
uddannelsesstedet, skal sørge for, at de krav, der er omtalt i stk. 1, bliver
opfyldt.

Stk. 3. Eleverne og de studerende m.fl. skal medvirke til og samarbejde med
ledelsen om at tilvejebringe og opretholde et godt undervisningsmiljø og
herunder bidrage til, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme et godt
undervisningsmiljø, virker efter deres hensigt.

Kapitel 3: Deltagelse i uddannelsesstedets sikkerhedsarbejde
§ 4. Elever, studerende og andre deltagere har ret til at vælge undervisningsmiljørepræsentanter til at varetage deres interesser over for uddannelsesstedets ledelse med hensyn til opfyldelse af bestemmelserne i § 1. Uddannelsesstedets ledelse kan tillade, at elever og studerende m.fl. tillægges mere vidtgående indflydelse på undervisningsstedets undervisningsmiljø.

Stk. 2. Eleverne m.fl. kan vælge to repræsentanter til hver sikkerhedsgruppe, der er dannet på uddannelsesstedet i henhold til lov om arbejdsmiljø, og som beskæftiger sig med spørgsmål af betydning for undervisningsmiljøet.

Stk. 3. Eleverne m.fl. varetager selv valget og opstillingen af repræsentanter.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom og kan fastsætte, at undervisningsmiljørepræsentanterne kan udpeges af elevrådet eller de studerendes råd, hvor sådanne findes.

§ 5. Undervisningsmiljørepræsentanterne deltager i uddannelsesstedets sikkerheds- og sundhedsarbejde, når der behandles forhold af betydning for elevers og studerendes undervisningsmiljø.

Kapitel 4: Undervisningsmiljøvurdering
§ 6. Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet.

Stk. 2. Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede.

Stk. 3. Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.

§ 7. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:
1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø,
2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer,
3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og
4) forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
Stk. 2. Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen.

Læs mere om Undervisningsminjøloven på Dansk Center for Undervisningsmiljø

Folkeskoleloven
Folkeskolelovens regler om klage
§ 51. Skolebestyrelsens afgørelser efter § 44, stk. 2-6 og 9, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.

Stk. 3. Afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til § 21, stk. 1, samt afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder for afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialskoler og specialklasser, jf. § 20, stk. 2.

Stk. 4. Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk.1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden.

Stk. 6. Afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud i henhold til § 50, stk. 2, kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 7. Beslutninger og afgørelser, som træffes af regionsrådet vedrørende regionens undervisningstilbud, kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 8.

Stk. 8. Afgørelser i henhold til § 21, stk. 3, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a.

Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.

§ 51 a. Klagenævnet for vidtgående specialundervisning nedsættes af undervisningsministeren. Formanden for nævnet skal være cand. jur. 1 medlem beskikkes efter indstilling fra regionsrådene i forening, 2 medlemmer efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening) og 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden og medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2. Regionsrådene i forening og KL kan hver udpege en repræsentant, der kan deltage i nævnets møder som sagkyndig rådgiver for de medlemmer, der er udpeget af vedkommende organisation.

Stk. 3. Nævnets møder er lukkede, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Undervisningsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra nævnet nærmere regler om nævnets virksomhed.

§ 51 b. Klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.

Stk. 2. Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager.

Hele Folkeskoleloven her

Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen

§ 1. Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt og kan fastsætte principper for anvendelse af foranstaltninger over for elever, der ikke overholder ordensreglerne, værdiregelsættet eller i øvrigt almindelige normer for god opførsel, herunder anvendelse af foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i skolen.

Stk. 2. Værdiregelsættet skal bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og være retningsgivende for god adfærd og give pejlemærker for, hvordan der opnås god trivsel på skolen samt et godt psykisk undervisningsmiljø med respektfulde relationer mellem skolens elever indbyrdes og mellem elever og ansatte. Værdiregelsættet skal herunder indeholde en overordnet antimobbestrategi.

Stk. 3. De af skolebestyrelsen fastsatte ordensregler og det fastsatte værdiregelsæt gælder for alle skolens tilbud til eleverne, herunder skolefritidsordningen.

Stk. 4. Skolens leder oplyser ved hvert skoleårs begyndelse eleverne og forældrene om skolens ordensregler og værdiregelsæt.


Læs hele bekændtgørelsen her

Der mangler Flash

Et element på denne side kræver installation af Adobe Flash


Get Adobe Flash player