I retten

Herunder kan du læse lidt om hvordan en tur i retten som oftest forløber.

Det er ikke alle sager, der kommer for retten. Hvis kriminaliteten er mindre alvorlig, kan politiet afgøre sagen ved at give den unge en bøde eller en advarsel. Er den mere alvorlig, kommer sagen for retten. Så får man et brev, hvor der står, hvor og hvornår man skal møde i retten.

I retten

Inde i retten sidder man sammen med en dommer og to advokater - en forsvarer og en anklager. Forsvareren er advokat for den tiltalte - altså den, der har begået kriminalitet. Anklageren taler 'den krænkedes' sag - altså den, som det er gået ud over. I de fleste retssale sidder dommeren på et podie, der er lidt højere end resten. Anklageren sidder til højre for dommeren og forsvareren til venstre for dommeren. Den tiltalte sidder i midten ved et lille bord.

Forsvarer

Man har ikke en forsvarer i mindre sager. Hvis man har en forsvarer, vil man forinden retsmødet have gennemgået sagen på et møde med forsvareren. Den tiltalte skal oplyse sit navn og sin fødselsdag. Anklageren læser tiltalen op og stiller spørgsmål til den tiltalte. Bagefter stiller forsvareren spørgsmål. Det er frivilligt, om man vil svare på spørgsmål.

Vidner

Når anklageren og forsvareren har stillet deres spørgsmål, kommer der vidner ind i retssalen. De bliver også stillet spørgsmål af både anklager og forsvarer. Hvis man har fundet tekniske beviser, som fodspor, fingeraftryk eller lignende, vil de blive fremført her. Anklageren oplyser også, hvis tiltalte tidligere er straffet.

Domsmand og nævninge (lægdommer)

I straffesager indgår der noget, man kalder for lægdommere. En lægdommer er en ganske almindelig dansk borger mellem 18 til 66 år, som ikke har begået alvorlig kriminalitet. De er altså ikke uddannede til at være dommere. Lægdommerne skal være med til at bestemme dommen. Der findes to forskellige slags lægdommere: Domsmand og nævninge. Du kan læse mere om domsmænd og nævninge på domstol.dk.

Hvem stiller spørgsmål?

Først stiller forsvareren spørgsmål om den tiltaltes personlige forhold. Så får først anklageren og derefter forsvareren hver to gange til at tale. Her skal de fortælle, hvordan de mener, dommen skal være og hvorfor.

Dommen bliver besluttet

Til sidst får den tiltalte mulighed for selv at tale. Derefter forlader dommeren retssalen for at beslutte, hvordan dommen skal være. Normalt vil dommeren komme tilbage i retssalen efter et stykke tid og sige, hvordan dommen lyder. Hvis tiltalte er enig i dommens resultat, kan man acceptere dommen straks. Hvis tiltalte er uenig, kan hele sagen prøves på ny i landsretten. Hvis tiltalte er i tvivl, kan man tænke over det i 14 dage.

Respekt for retten = op at stå

Alle skal stå op, når dommeren siger dommens resultat (afsiger dommen), og når dommeren går ind og ud af retssalen. Det er ikke, fordi dommeren er finere end andre mennesker, men det er for at vise respekt for den retshandling, der foregår, når man dømmer et andet menneske.