Lederen har taget mine lommepenge, kan jeg gøre noget?
Hej, jeg bor på et opholdssted, hvor lederen af det har taget mine lommepenge, fordi jeg ikke havde ryttet ordentligt op på mit værelse. Er der noget jeg kan gøre?
Svar
Det afhænger lidt af, hvad I har aftalt om oprydning og lommepenge på dit opholdssted. Lederen må ikke inddrage dine lommepenge, men hvis I har aftalt, at du skulle rydde op, før du får pengene, så kan han nok holde dem tilbage, indtil du har ryddet op.
Jeg synes, at du skal tale med din sagsbehandler om det her. Så kan I sammen lave en god og holdbar aftale med lederen.
Har jeg ret til at få lommepenge, når jeg er anbragt udenfor mit hjem?
Hvis du er anbragt uden for hjemmet og er mellem 3 og 18 år har du ret til lommepenge, hvis ikke du selv tjener penge ved for eksempel et fritidsjob eller noget andet.
Du kan få lommepengene sat ind på din bankbog eller få dem udbetalt af de voksne, du bor hos.
Har jeg ret til at få tøjpenge?
Når du er anbragt uden for hjemmet, skal kommunen sørge for, at du har tøj nok. Det er de voksne, der passer på dig, der får pengene til tøj udbetalt fra kommunen. Og det er de voksne, der bestemmer hvad du har brug for af tøj og om det skal være noget smart nyt mærketøj eller noget, som ikke er så dyrt.
Hvad er en bisidder?
Nogle gange er det svært at være til møde i kommunen. Det kan være svært at forstå, hvad de voksne siger, eller det kan være, at du bliver ked af det. Derfor kan det være rart, at have en bisidder med. En bisidder er en, som du har lyst til, skal hjælpe og støtte dig, når du skal til møde i kommunen. Du har faktisk ret til, at have en bisidder med, og du vælger helt selv, hvem det skal være.
Det kan være en af dine forældre, bedsteforældre, en lærer eller pædagog - en som du føler dig tryg sammen med. Hvis du har lyst, kan det også være en, som du slet ikke kender. Det er helt op til dig at vælge, hvem der skal være din bisidder. Din bisidder skal være over 15 år, så hvis din søster eller ven er over 15, kan de også være din bisidder.
Læs mere om bisidder her Hvad nu, hvis jeg skal skifte til et andet anbringelsessted?
Hvis du er fyldt 15 år skal kommunen tale med dig inden de eventuelt flytter dig til et andet sted. Og du skal give lov til flytningen, det vil sige, at de ikke bare kan tvinge dig til at flytte fra et anbringelsessted til et andet.
Hvis du er under 15 år og hvis du er utilfreds med det sted kommunen har anbragt dig, så kan du klage til din sagsbehandler i kommunen eller til en pædagog. Så har de pligt til at bringe din klage videre til det Sociale Nævn i kommunen, som så kigger på det inden de beslutter, om du skal have medhold i din klage eller ej.
Hvor længe skal jeg være anbragt?
Det afhænger af forholdene derhjemme og af den handleplan, som kommunen laver for dig. Der kan være meget stor forskel på, hvor længe man er anbragt. Hvis du er blevet fjernet hjemmefra, fordi dine forældre ikke kan passe dig i en kortere periode, vil du sikkert være anbragt i et døgntilbud, og så kommer du hjem igen, når dine forældre er klar.
Hvis du er frivilligt anbragt i længere tid, kan dine forældre på et tidspunkt beslutte, at du skal hjem igen. Hvis kommunen er enige i, at det godt kan lade sig gøre.
Hvis du er tvangsanbragt er det alene kommunen, der bestemmer, hvor længe det skal vare.
Under alle omstændigheder skal kommunen lave en handleplan for dig og for hvad der skal ske med dig. Og det vil sige, at de også skal tage stilling til, hvor længe de regner med, at du skal være anbragt.
Men der er ingen regler for, hvor længe man kan være anbragt uden for hjemmet.
Hvor mange lommepenge kan jeg få?
Jo ældre du er, jo flere lommepenge kan du få. Kommunernes Landsforening har lavet en vejledning til kommunerne om, hvor meget man kan få i lommepenge om ugen. Du kan spørge din sagsbehandler i kommunen eller en af pædagogerne om, hvor mange lommepenge du har ret til.
Kan jeg bo hos min faster i stedet for at blive anbragt?
Ja, det kan du måske godt. Faktisk skal kommunen først undersøge, om du kan komme til at bo hos noget af din familie, før de begynder at lede efter et fremmed sted til dig. Men det afhænger selvfølgelig af, om din faster kan magte at have dig boende og kan passe ordentligt på dig.
Hvis du og dine forældre selv bliver enige om, at du skal bo hos din faster – eller en anden fra familien – uden overhovedet at have snakket med kommunen om det, så kan du bo hos din faster i op til tre måneder. Hvis du er under 14 år skal kommunen derefter give lov til, at du bor der. De skal give din faster en plejetilladelse, og det gør de, hvis de mener, at det vil være til gavn for dig at du bor dér i stedet for derhjemme.
Kan jeg klage over det sted, kommunen har valgt til mig?
Hvis du er fyldt 12 år, kan du klage over, at kommunen har valgt et opholdssted, som du ikke er enig i.
Du kan klage til sagsbehandleren eller til en pædagog. Hvis du gør det, er de forpligtet til at give din klage videre til noget der hedder Det Sociale Nævn. De skal så se på sagen og beslutte, om de vil give dig eller kommunen ret.
Kan jeg selv søge om at blive anbragt?
Ja, det kan du faktisk godt, for det er sådan, at alle børn og unge kan kontakte kommunen og bede om hjælp, hvis forholdene derhjemme er helt tossede. Hvis du for eksempel får bank, eller hvis dine forældre tæver hinanden, er fulde hele tiden eller på stoffer, så har du ret til at få hjælp fra nogle andre voksne.
Alle kommuner skal tilbyde en anonym og åben rådgivning til børn og unge, og hvis du fortæller rådgiverne, at du er udsat for vold eller noget andet ubehageligt, så skal de hjælpe dig og din familie. I den forbindelse kan du sige til rådgiveren, at du gerne vil flytte hjemmefra.
Hvis rådgiverne mener, at du skal anbringes kan det blive på to forskellie måder. Enten kan de lave en frivillig aftale med dine forældre. Eller de kan tvangsanbringe dig uden dine forældres godkendelse.
30 % af anbringelserne i 2007 blev rejst, fordi et barn eller en ung selv henvendte sig, for at blive flyttet væk fra hjemmet.
Kan jeg selv vælge, hvor jeg skal anbringes?
Både ja og nej. Hvis kommunen kommer med et forslag til, hvor du skal anbringes, skal de spørge dig og dine forældre, hvad I mener om stedet.
Det er altid bedst, hvis I kan blive enige om, hvor du skal flytte hen, og det er en rigtig god idé, hvis I besøger stedet, så I kan få noget mere at vide om det.
Kommunen skal under alle omstændigheder tilbyde dig en samtale om, hvad du kunne tænke dig og hvad du siger til et bestemt anbringelsessted, inden de tager den endelige beslutning. Og det er nemmest for dig at have en mening om, hvis du har besøgt stedet på forhånd, så det skal du bede om.
Men i sidste ende er det kommunen der beslutter, hvor du skal anbringes. Hvis I ikke kan blive enige, må du derfor finde dig i, hvad, de mener, vil være den bedste løsning for dig.
Kan mine forældre bestemme, at jeg skal flytte hjem igen, selvom jeg ikke vil?
Hvis du er blevet anbragt udenfor hjemmet mod dine forældres ønske, kan de ikke bare bestemme, at du skal flytte hjem igen.
Hvis dine forældre har været med til at bestemme det, så kan de godt beslutte, at du skal flytte hjem igen. Men hvis du ikke selv vil, og hvis kommunen også mener, at det vil være en dårlig idé, så kan kommunens børne- og ungeudvalg beslutte, at der i hvert fald skal gå tre måneder inden du flytter tilbage.
De tre måneder skal bruges til at snakke situationen igennem med dig og din familie og på at undersøge, om dine forældre vil være i stand til at passe ordentligt på dig, når du kommer hjem.
Hvis du er frivilligt anbragt, og din familie forlanger, at du kommer hjem igen, kan der ske det, at kommunen laver anbringelsen om til en tvangsanbringelse. Det sker, hvis kommunen tror, det vil være til skade for dig at flytte hjem.
Må jeg se mine søskende?
Selvom du er blevet anbragt udenfor hjemmet, har du og dine forældre ret til at se hinanden. Det gælder også dine søskende og andre familiemedlemmer, som du har brug for at være sammen med.
Hvis dine forældre ikke vil have, at du ser for eksempel din bedstemor eller din tante, så kan kommunen tillade det alligevel, hvis den mener, det er godt for dig.