Hvis kommunen ikke mener, at dine forældre kan passe på dig, kan kommunen gribe ind og forlange, at der bliver gjort noget for, at du får det bedre.
I første omgang skal kommunen undersøge, hvad det er, der går galt hjemme hos jer, og rådgive jer om, hvordan det kan blive bedre. De kan også foreslå forskellige måder at hjælpe jer på. For eksempel ved at en sagsbehandler fra kommunen laver en handleplan for dig eller I får noget praktisk eller pædagogisk støtte.
Kommunen skal altid forsøge at hjælpe jer med at få det bedre derhjemme, før de foreslår, at du bliver anbragt udenfor hjemmet.
Find din kommune
Selvom det er den, der har forældremyndigheden, der bestemmer indtil du fylder 18, skal du også høres. Det betyder, at du skal inddrages i beslutninger, som vedrører dig, men du kan ikke bestemme selv.
Hvis du er anbragt, er det fordi, kommunen har vurderet, at det er bedre for din udvikling og trivsel, at du bor et andet sted end hos dine forældre. Det er kommunen, der bestemmer, når et barn skal anbringes uden for hjemmet.
Du og dine forældre skal snakke med en sagsbehandler i kommunen. Sagsbehandleren skal så vurdere, hvad der er bedst for dig. Det vil sige en hverdag, hvor du kan trives og udvikle dig. Selvom kommunen vurderer, at det er bedst for dig at blive anbragt, kan du godt have mere lyst til, at blive boende sammen med dine forældre.
Læs mere om Ankestyrelsen her: ung-i-ankestyrelsen.dk/klagesag
Ankestyrelsen bestemmer også, hvis der er en, der har lavet en underretning til Ankestyrelsen om dig. En underretning er, når en er bekymret for, om du har det godt.
Du kan læse mere om, hvis Ankestyrelsen får en underretning om dig her: ung-i-ankestyrelsen.dk/underretningssag
Aftaler
Din mor og far og det sted du skal bo, skal aftale, hvor tit du skal eller må være sammen med din mor og far. Hvis det er svært for dem at blive enige, bestemmer kommunen det.