Hvis du er anbragt frivilligt, kan du og dine forældre trække jeres samtykke tilbage. Så skal du tilbage og bo hos dine forældre. Men der går noget tid, før de kan komme tilbage.
Inden du kan komme tilbage og bo hos dine forælde, skal kommunen lave en plan, der forbereder dig på at bo hos dine forældre. En plan kan vare helt op til seks måneder. Kommunen skal også tale med dig for at høre, om du har lyst til at komme tilbage og bo hos dine forældre. Din sagsbehandler skal også se på din handleplan igen.
Hvis du ikke har lyst til at flytte tilbage til dine forældre, skal du fortælle det til din sagsbehandler. Så vil din sagsbehandler se på, om det er i din interesse at bo hos dine forældre, eller om det er bedre for dig at blive ved med at være anbragt. Det kan godt ende med, at du skal blive ved med at være anbragt.
I nogle tilfælde kan det være den unge, der vil tilbage og bo hos forældrene, og forældrene der ikke vil. Så skal kommunen også vurdere, om det er i den unges interesse at bo hos forældrene. Det kan ende med, at den unge bliver ved med at være anbragt, men uden at give sit samtykke til anbringelsen.
Det er din socialrådgiver, som skriver din handleplan. Læs mere under Handleplan