Anbringelse

Når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet, sker det for at hjælpe barnet. Før en anbringelse skal kommunen have forsøgt at hjælpe på andre måder.

Inden kommunen beslutter, at et barn eller en ung skal anbringes, kan kommunen tildele en kontaktperson, hvis kommunen vurderer det er nødvendigt.

Når kommunen beslutter, at et barn eller ung skal bo væk fra sine forældre, kan det for eksempel være fordi:
• du lider skade på grund af for lidt omsorg fra dine forældre
• du bliver udsat for vold eller andre alvorlige overgreb
• du har et meget stort hashforbrug eller drikker for meget, er kriminel eller er ude i andre store sociale vanskeligheder
• du har andre problemer med din adfærd og tilpasning
• du ikke længere har dine forældre

Fælles for alle der bliver anbragt er, at kommunen har vurderet, at det er bedst for barnet eller den unge at bo væk fra forældrene. Anbringelse er kun noget, kommunen bruger, hvis det står så slemt til derhjemme, at kommunen er bange for, hvordan det ellers skal gå dig videre i livet. Men selvom det er rigtig slemt derhjemme, kan det stadig være, at du hellere vil blive boende end flytte.

Der er to forskellige måder, man kan blive anbragt på: Frivillig eller tvunget.

Frivillig anbringelse

Hvis dine forældre siger ja til, at du bliver anbragt udenfor hjemmet, kalder man det en frivillig anbringelse. Det vil sige, at dine forældre har givet samtykke til, at du skal bo et andet sted, i hvert fald for en tid.

Langt de fleste anbringelser sker med forældrenes samtykke. Når en anbringelse sker med samtykke fra forældrene, betyder det ikke nødvendigvis, at dine forældre er enige i kommunens beslutning. Men det betyder, at dine forældre vil samarbejde med kommunen for at gøre det bedst mulige for dig. Du behøver ikke at være enig i den beslutning.

Tvangsanbringelse

Kommunen kan beslutte, at du skal anbringes udenfor hjemmet, selvom dine forældre ikke vil give deres samtykke. Så kalder man det en tvangsanbringelse. Der skal meget til før kommunen beslutter at tvangsanbringe et barn, men det sker en gang imellem. Ofte vil kommunen arbejde for, at forældrene giver deres samtykke, så en anbringelse bliver frivillig. Men nogle gange kan det ikke lade sig gøre, og så kan kommunen beslutte, at du skal tvangsanbringes.

Hvis du er fyldt 15 år, kan du klage over kommunens beslutninger. Du skal klage til din sagsbehandler, som så giver din klage videre.

Kommune anbringer børn, hvis man vurderer, at det ikke er i barnets bedste interesse at bo hjemme hos forældrene. Det vil sige, at du bliver anbragt for at hjælpe dig videre i livet på en positiv måde.