11. maj 2011
Kære alle i Børne- & Ungepanelet
Tusind tak for de mange flotte tegninger, I har sendt til os. Vi er meget imponerede over, hvor meget I har gjort ud af det.
Vi har valgt de 3 tegninger ud, som vi synes, illustrerer børns rettigheder bedst.
Vinderne er:
Lukas skolen, Vejle
Sofiendals skole, Aalborg
Sankt Annæ Gymnasium, Valby
STORT TILLYKKE TIL JER!
Vi kontakter jer hver især, så I kan få jeres præmie.
Da der var så mange flotte tegninger – ud over de tre vindere – vil vi også bruge nogle af dem til bogpapiret. Så selvom I ikke har vundet, kan I måske alligevel finde udsnit af jeres tegning på bogpapiret.
Vi sender det til jer lige inden sommerferien, og håber I synes, det er flot.
HUSK:
At afsætte tid til at besvare det nye spørgeskema om de fysiske forhold på skolen i perioden mandag d. 30. maj til fredag d. 17. juni.
I kan besvare spørgeskemaet via www.boerneinfo.dk/børnepanelet. Koderne er de samme som altid, men hvis I ikke kan finde dem, skal I bare give os besked, så sender vi dem til jer igen.
Mange hilsner
Søren, Trine og Lone
Børnerådet
5. maj 2011
Kære alle i Børne- & Ungepanelet
Vi vil gerne sige tusind tak for de mange flotte tegninger, I har sendt til os. Når vi har fået kigget på dem alle sammen, og valgt de bedste ud, kontakter vi vinderne. Og så sender vi som lovet bogpapir til jer alle sammen, som I kan bruge i det nye skoleår.
Inden I går på sommerferie, håber vi, at I vil afsætte tid til at besvare et nyt spørgeskema. Denne gang vil spørgsmålene handle om de fysiske forhold på skolen som fx larm, lys og de materialer, I bruger i undervisningen. Undersøgelsen starter mandag d. 30. maj og slutter fredag d. 17. juni.
I kan besvare spørgeskemaet via
www.boerneinfo.dk/børnepanelet. Koderne er de samme som altid, men hvis I ikke kan finde dem, skal I bare give os besked, så sender vi dem til jer igen inden undersøgelsen går i gang.
Husk at give os besked, hvis antallet af elever i klassen har ændret sig, eller hvis I har fået ny klasselærer. I er også altid velkomne til at kontakte os, hvis der er noget, I gerne vil vide mere om. Ring på 33 78 33 00 eller skriv til lone@brd.dk eller send besked via
www.boerneinfo.dk/børnepanelet.
Mange hilsner
Søren, Trine og Lone
Børnerådet
16. marts 2011
Kære alle i Børne- & Ungepanelet
Vi vil gerne invitere jer til at deltage i en tegnekonkurrence. De bedste tegninger vil vi bl.a. bruge til at lave flot bogpapir til jer, som I kan pakke jeres bøger ind i, når I starter i 6. klasse. Emnet for tegningerne er børns rettigheder (altså hvad børn har ret til eller krav på), og vi har udvalgt fire af de rettigheder, der er vigtige, når man er mellem 11 og 13 år:
- Retten til at danne elevråd
- Retten til at klage
- Retten til at have et fritidsarbejde
- Retten til ferie, fritid og leg
Vi har lavet en opgavebeskrivelse (vedhæftet), som I kan printe ud til alle i klassen. Tegningerne skal vi have senest fredag d. 8. april. I kan samle tegninger sammen i klassen og sende dem til os med post, eller I kan scanne og maile dem til lone@brd.dk. Hvis en af jeres tegninger vinder, sender vi biografbilletter til alle i klassen.
I kan også læse om konkurrencen på børnepanelets hjemmeside www.boerneinfo.dk/børnepanelet. Her kan I også altid skrive til os, fx om ideer til emner for nye undersøgelser. Og husk at I altid er velkomne til at ringe til os på 33 78 33 00
Vi håber at modtage tegninger fra rigtig mange af jer og glæder os til at se, hvad I finder på.
Mange hilsner
Søren, Trine og Lone
Børnerådet
18. februar 2011
Kære alle i Børne- og Ungepanelet
Med stor tak for jeres deltagelse i undersøgelsen ”Familiens mange former – og skilsmisse” sender vi her børnepanelrapporter til alle i klassen.
På www.boerneinfo.dk/børnepanelet kan I som sædvanlig også hente et fakta-ark med nogle af undersøgelsens resultater, som vi håber, I kan bruge i undervisningen.
I Børnerådet håber vi, at I får stor glæde af rapporten. Det er meget vigtige ting, I fortæller os i undersøgelsen, og vi er blevet meget klogere af at
læse jeres svar. Vi er nu i gang med at skrive en større rapport, som bliver sendt ud til politikere, journalister og mange flere efter sommerferien.
Husk altid at give os besked på lone@brd.dk eller tlf. 33 78 33 00, hvis der kommer nye elever eller ny lærer i klassen.
Mange hilsner
Søren, Lone & Trine
Børnerådets sekretariat
30. september 2010
Kære alle i Børnepanelet
I uge 41 starter den næste undersøgelse i Børnepanelet. Fra mandag d. 11. oktober til og med fredag d. 29. oktober (ugen før og efter efterårsferien) kan I besvare spørgeskemaet via www.boerneinfo.dk/børnepanelet.
I skal logge jer på ved at bruge de samme koder, som I plejer at bruge. Som lovet har vi vedlagt koderne, så I har dem. Vi håber, det nu er nemmere at gemme dem fra gang til gang. På listen er der nu nogle ekstra koder, som I kan bruge, hvis der kommer nye elever i klassen. Det er dog stadigvæk meget vigtigt, at I husker at give os besked, hvis antallet af elever ændrer sig. Husk at lærere ikke kan logge sig på, da alle besvarelser registreres.
Emnet er ”Familiens mange former – og skilsmisse”, og spørgeskemaet handler blandt andet om, hvad familie er for jer, og hvor meget I snakker med andre om jeres familie. Vi spørger også til, hvad I synes, der er vigtigt for børn, når forældre bliver skilt.
Vi håber, I vil synes, det er sjovt at være med i undersøgelsen. Denne gang trækker vi lod blandt de klasser, der besvarer spørgeskemaet, om biografbilletter til hele klassen. Vi ringer til vinderen.
På www.boerneinfo.dk/børnepanelet kan I give os kommentarer til spørgeskemaet eller komme med ideer til emner for de næste undersøgelser.
Kontakt os endelig, hvis I får problemer, eller er i tvivl om noget. Også hvis der er noget, I bare gerne vil vide mere om. Ring på
33 78 33 00 eller skriv til lone@brd.dk.
Rigtig god fornøjelse med besvarelsen.
Mange hilsner
Søren, Trine og Lone
Børnerådet
14. september 2010
Vi håber, I alle er kommet rigtig godt i gang med det nye skoleår, og vi glæder os som altid til at høre jeres meninger. Og om jeres oplevelser, mens I går i 5. klasse.
Hvis antallet af elever i klassen har ændret sig, eller I har fået en ny klasselærer, vil vi meget gerne høre fra jer.
Den næste undersøgelse, som handler om familien og de mange forskellige måder, den kan være på, går i gang i oktober måned. Fra mandag d. 11. oktober til og med fredag d. 29. oktober kan I besvare spørgeskemaet via www.boerneinfo.dk/børnepanelet. Koderne er de samme som sidste år, men for en sikkerheds skyld sender vi dem til jer igen, lige inden undersøgelsen går i gang.
Husk at I kan læse mere om Børnepanelet på www.boerneinfo.dk/børnepanelet. Her kan I også altid give os kommentarer til et spørgeskema eller komme med ideer til emner for nye undersøgelser.
I er også altid velkomne til at kontakte os, hvis der er noget, I gerne vil vide mere om. Ring på 33 78 33 00 eller skriv til lone@brd.dk
Rigtig god fornøjelse med besvarelsen fra d. 11. oktober.
Mange hilsner
Søren, Trine og Lone
Børnerådet
17. juni 2010
Kære alle i Børne- og Ungepanelet
Med stor tak for jeres deltagelse i undersøgelsen ”Penge – og det man køber og har” sender vi her børnepanelrapporter til alle i klassen.
På www.boerneinfo.dk/børnepanelet kan I som sædvanlig også hente et
fakta-ark med nogle af undersøgelsens resultater, som vi håber, I kan bruge i undervisningen.
I Børnerådet håber vi, at I får stor glæde af rapporten. Det er meget vigtige ting, I fortæller os i undersøgelsen, og vi er blevet meget klogere af at læse jeres svar. Vi er nu i gang med at skrive en større rapport, som bliver sendt ud til politikere, journalister og mange flere efter sommerferien.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til at fortælle jer, at det næste spørgeskema, som er klar til jer i efteråret, kommer til at handle om familien og de mange forskellige former, den har. Bl.a. nye søskende, stedforældre osv. Det hører I meget mere om efter sommerferien.
Husk altid at give os besked på trine@brd.dk eller tlf. 33 78 33 00, hvis der kommer nye elever eller ny lærer i klassen.
Rigtig god sommerferie til alle ☼
Mange sommerhilsner
Søren, Lone & Trine
Børnerådets sekretariat
10. maj 2010
Kære lærere i Børne- & Ungepanelet
Så er det nye spørgeskema om økonomi og forbrug klar til jer. Vi har besluttet at forlænge perioden frem til fredag d. 28. maj, da der går et par dage med Kr. himmelfartsferien. I kan besvare spørgeskemaet via www.boerneinfo.dk/børnepanelet.
Hvis I har mistet koderne, skal I endelig skrive eller ringe, så sender vi dem til jer pr. mail med det samme. Og husk at I ikke selv kan logge jer på det elektroniske spørgeskema, da alle besvarelser nu registreres.
Igen vil vi gerne opfordre jer til at være til rådighed i den time, børnene udfylder spørgeskemaet, da der kan komme spørgsmål. Husk at minde børnene om at læse intro-teksten og teksten undervejs i spørgeskemaet. Her fremgår det fx, hvordan økonomi og fattigdom kan forstås. De fleste af spørgsmålene kræver et svar for at komme videre, men der er også nogle af spørgsmålene, som børnene kan springe over uden at svare, fx spørgsmål om mor og far samt åbne spørgsmål med fritekst.
Flere lærere har efterspurgt en mulighed for at gemme spørgeskemaet undervejs i udfyldelsen. Dette kan sagtens lade sig gøre: Der er en ’afbryd’-knap i skemaet, og hvis eleven trykker på denne, stoppes besvarelsen og de foreløbige svar gemmes. Når eller hvis eleven igen logger ind med samme brugernavn som før, vil eleven komme til det sted i skema-et, hvor han/ hun var nået til inden ’afbryd’-knappen blev benyttet.
Vi håber, det bliver en god oplevelse at være med i undersøgelsen.
Kontakt os endelig, hvis I får problemer, eller er i tvivl om noget. Også hvis der er noget, I bare gerne vil vide mere om. Ring på 33 78 33 00 eller skriv til trine@brd.dk
Rigtig god fornøjelse med besvarelsen.
Mange hilsner
Lone, Søren og Trine
Børnerådet
3. maj 2010
Kære alle i Børne- & Ungepanelet
Husk at den næste undersøgelse i Børnepanelet starter om præcis en uge. Fra mandag d. 10. maj til og med fredag d. 21. maj kan I besvare spørgeskemaet via www.boerneinfo.dk/børnepanelet. I skal logge jer på ved at bruge de koder, vi sendte til jer ved sidste undersøgelse. Hvis I har informeret os om nye elever, har vi lavet flere koder til jer (fortsæt blot nummerrækken).
Vigtigt: lærere kan ikke logge sig på, da alle besvarelser nu registreres.
Emnet er "Penge – og det man køber og har",og spørgeskemaet handler blandt andet om, hvordan I oplever jeres families økonomi, og hvad I og jeres familie bruger penge på. Vi spørger også til, hvad penge, tøj og ting betyder for popularitet og fællesskabet i klassen. Vi glæder og rigtig meget til at se jeres svar.
Vi håber, I vil synes, det er sjovt at være med i undersøgelsen. På www.boerneinfo.dk/børnepanelet kan I give os kommentarer til spørgeskemaet eller komme med ideer til emner for de næste undersøgelser.
Kontakt os endelig, hvis I får problemer, eller er i tvivl om noget. Også hvis der er noget, I bare gerne vil vide mere om.
Ring på 33 78 33 00 eller skriv til trine@brd.dk
Rigtig god fornøjelse med besvarelsen.
Mange hilsner
Lone, Søren og Trine
Marts 2010
Kære alle i Børne- og Ungepanelet.
Med stor tak for jeres deltagelse i vores undersøgelse ”Portræt af 4. klasse” sender vi jer her en panelrapport samt børnepanelrapporter til alle i klassen.
På www.boerneinfo.dk/børnepanelet kan I efter påskeferien også hente et fakta-ark, som vi håber, I kan bruge i undervisningen. Her vil I fremover også kunne finde al information fra os til jer. Vi sender naturligvis også mails og nogen gange breve med posten til jer som sædvanlig, men vi synes, det er rart med et sted, hvor det hele er samlet til jer.
I Børnerådet håber vi, at I får stor glæde af rapporten. Det er meget vigtige ting, I fortæller os i undersøgelsen, og det er vi ikke de eneste, der synes. Sammen med rapporten har vi udgivet et hæfte, hvor forskellige voksne, der ved meget om emnerne, forholder sig til de ting, I har fortalt os. I kan finde hæftet ”Tanker fra voksne” på www.boerneraadet.dk.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til at fortælle jer, at det næste spørgeskema, som handler om penge - og ting, man køber og har - vil være klar til jer fra mandag d. 10. maj, og kan udfyldes frem til fredag d. 21. maj.
VIGTIGT
Hvis antallet af elever i klassen eller andre af de oplysninger, vi har om jer, har ændret sig siden sidst, bedes I kontakte os på trine@brd.dk eller tlf. 33 78 33 00. Det er nemlig meget afgørende for de kommende undersøgelser, at vi har korrekte oplysninger om jer. På forhånd mange tak.
Med ønsket om et godt forår.
Mange venlige hilsener
Søren, Lone & Trine
Børnerådets sekretariat